"Mit Liv Halvt Virkelighed, halvt Eventyr - tit vanskeligt hvilket at sige!Halvt Menneske kun og til Hælvten Dyr, helt Barn af Regnbuens Rige! I Uvejr født, i Torden Døbt, af flammende Lyn ombæltet: Og dog i det ømmeste Solskin svøbt, som har noget Stridshjærte smeltet!" I digtene i L.C. Nielsens "I Regnbuens Rige" bevæger vi os fra ungdommens år med den spæde og ofte ulykkelige kærlighed og op til de år, hvor digteren som voksen ser tilbage på sit begivenhedsrige liv. Vennerne er drevet ind i digterens liv, og nogle er forsvundet igen, men alligevel huskes de i digtene med taknemmelighed og kærlighed.-